Velkommen til sorterbedre.dk

Kommunerne står over for en stor udfordring på affaldsområdet. Inden 2022 skal kommunerne have implementeret ordninger for sortering af husholdningsaffald, som sikrer at min. 60% af affald fra husholdningerne kan genanvendes.

En vigtig parameter er husholdningernes evnes til effektiv kildesortering, som yderligere kan forbedres med introduktionen af en indendørs affaldssorteringsenhed f.eks. i køkkenet.

På denne side kan du gratis registrere dig som bruger og downloade en økonomisk model i Excel, som kan analysere forskellige konsekvenser af introduktionen af en indendørs affaldssorterings-enhed i boligen.

Modellen viser hvad den økonomiske konsekvens vil være i din kommune, hvis boligerne øger deres indsamlingseffektivitet og forbedrer renheden af hver fraktion.

Grundmodellen er udviklet med tilskud fra Miljøstyrelsen, projekt MST-770-00308 i et samarbejde mellem Randers Kommune, Vugge til Vugge ApS, Trashy People IVS, LXP og Rambøll A/S.